Jeg har ikke været så god til at komme ud at dykke i år, men her i weekenden lykkedes det endelig. Det var fantastisk. Nogle gange når jeg ikke har dykket længe, er det som om jeg glemmer hvor fantastisk det er at komme ned i verdenen under vandet. Dykkerstedet var Tryggerdammen i Helsingør. Der var nærmest vindstille og vandoverfladen var helt rolig da jeg ankom. Vandet føltes en smule koldt lige da jeg tog hovedet i, men det gik over efter et kort øjeblik. Efter en kort svømmetur ud over sandbunden, kom jeg ud til ålegræsbæltet, som var virkelig bredt meget bredere end det plejer at være. Det var fantastisk at se, at ålegræsset trivedes, men den dårlige nyhed er, at det desværre allerede var fedtet ind i masser af fedtemøg. At se fedtemøget så tideligt på året tyder ikke godt, og vi må nok forvente betydelige mængder fedtemøg og dertil kommende iltsvind hen på sommeren.
Mens jeg svømmede over ålegræsbæltet så jeg et par store tangnåle godt gemt i vegetationen. Tangnålen er en del af nålefisk familien, man kan nærmest kalde den en fætter eller kusine til den mere berømte søhest. Tangnålen har samme lange “snude” agtige mund, men resten af fisken er lang og tynd og uden snoet hale. Den store tangnål kan blive op mod 50 centimeter lang, og den har benplader langs kroppen, som får den til at se lidt kantet ud. Det lidt specielle ved tangnåle og mange andre nålefisk er, at det er hannen, der står for yngelplejen. Hunnen lægger sine æg i hannens rugepose, og så tager han over. Rugeposen består af to hudfolder, der findes på undersiden af fisken på den forreste halvdel af halen. Slimhinden på indersiden af rugeposen vokser ud omkring æggene, så hvert æg kommer til ligge i en lille fordybning. Rugeposen fungere som en slags livmoder, da der under fosterudviklingen tilføres ilt og næring fra den. Æggene klækkes efter cirka 5 uger, men ungerne bliver i rugeposen lidt tid endnu. Da de endelig kommer ud ligner de små kopier af voksne tangnåle, men er bare et par centimer lange.
Den store tangnål er ofte at finde i ålegræsser, og de kan være svære at få øje på, da de står lodret op mellem bladene, og med deres lange tynde kroppe er de godt camoufleret. De er dog noget tykkere end ålegræs bladene. Ryggen er brunlig eller grønlig i et fint mønster, mens bugen er mere gullig. Jeg har også vil nogle lejligheder sent dem ude på sandbunden, hvor de mest ligger på sandet med hovedet en anelse løftet. Jeg har taget et par portrætter af de store tangnåle, som kan ses her. Den ene stod gemt i ålegræsset, mens den anden lå nede i noget fedtemøg på bunden.