Close focus wide angle

Close Focus Wide Angle (CFWA) er en fototeknik, der traditionelt er blevet anvendt inden for undervandsfotografering, men principperne kan sagtens overføres til fotografering på land. Som navnet antyder, gælder det om at komme så tæt på motivet som muligt i forgrunden, og få det til at være en forholdvis stor del af billedet, selv hvis motivet i sig selv er småt. Samtidig skal baggrunden eller miljøet bevares i en acceptabel skarphed, hvilket giver mulighed for at fremhæve detaljer omkring motivets naturlige habitat eller omgivelser. Man bruger ofte et fisheye objektiv til CFWA, da et sådan objektiv har den fordel at kunne fokusere meget tæt på, og samtidig får man en masse af omgivelserne med som baggrund. Et fisheye-objektiv får, lige som andre vidvinkelsobjektiver, det der er tæt på til at virke større, mens baggrunden kommer til at virke mere fjern. Selvom vidvinkelsobjektiver giver stor dybdeskarphed fuldt åbne, kan det være nødvendigt at blænde ned for at få tilstrækkelig dybdeskarphed i close focus wide angle billeder. Jeg bruger ofte blænde f/16. Et fisheye objektiv forvrænger lige linjer, og får dem til at buge eller krumme indad. Undervandet er det som regel ikke et problem, da der ikke er mange naturlige lige linjer, men ovenvande kan det godt se lidt mærkeligt ud, men det giver også et anderledes udtryk. Jeg har altid været fascineret af CFWA-billeder og den måde, de formår at give et unikt indblik i motivets verden. Det lidt forvrængede perspektiv skaber en visuel dynamik og wow-effekt, som jeg godt kan lide.

For at vise hvordan verden kan se ud fra en anemones perspektiv, har jeg forsøgt at bruge CFWA teknikken mens jeg fotograferede de små forårsblomster. Jeg placerede kameraet helt nede i skovbunden, lige foran anemonen, og her mener jeg få centimer fra blomsten. Samtidig har jeg brugt en blitz til at oplyse blomsten, da anemonen er hovedmotivet, og jeg ønskede at fremhæve dens detaljer i det dunkle skovmiljø. Ved brug af blitz får jeg også bedre kontrol med lyset i baggrunden, da jeg ved at gøre lukkertiden kortere kan få baggrunden mere mørk i forhold til forgrunden som er oplyst med blitz.

Træer under vand

For nogle måneder siden skrev jeg et blogindlæg om den usædvanligt våde vintersæson, vi har haft her i Danmark med store mængder af regn, der har ført til oversvømmelser af søer, stier, vandløb og tunneller. Flere skovområder tæt på hvor jeg bor står stadig under vand, og jeg tog atter ud for at fotografere den forvandlede verden af hvad der plejede at være skovbunden.
Denne gang valgte jeg dog et nyt perspektiv under vandet, ved at bruge et undervandshus til mit kamera.

Jeg begyndte med at gå i vandet iført gummistøvler, men det blev hurtigt klart, at dette ikke var tilstrækkeligt, da vandstanden kom faretruende tæt på kanten. Jeg skiftede til et par vaders, hvilket gjorde det markant lettere, da jeg nu ikke behøvede at bekymre mig om at træde ud i for dybt vand. Desværre opdagede jeg dog at mine vaders, efter flere års opbevaring i et skab, var blevet utætte, formodentlig i nogle af sømmene, da der ingen synlige huller var at se.

Jeg gik målrettet efter at fange splitshots af træerne i vandet, for at skabe en kontrast mellem den naturlige og den unaturlige verden for træerne. Alle billederne er taget med et fisheye-objektiv, hvilket tilføjede et anderledes og lidt forvrænget perspektiv, specielt ovenvande. Mens jeg bevægede mig rundt i vandet, måtte jeg være opmærksom på, og så vidt muligt prøve at undgå at hvirvle det fine sediment op, da dette ellers ville resultere i uklare billeder med snask og grums.

Det var fascinerende at observere skovbunden, som nu var skjult under vand. De fleste steder var græsseområderne dækket af trådalger og fint sediment. Her og der kunne jeg se lidt grønne blade fra græs eller andre planter, men størstedelen var nu en brun masse, der syntes at være ved at gå i forrådnelse. Spredt under et enkelt træ, afslørede rester af krebs skæbnen for nogle af søens oprindelige beboere. Et dyr må have fanget og spist krebsene, og efterladt de hårde uspiselige dele. På sort/hvid billedet her fangede jeg et tomt hoved med øjne og antenner, og spredt ud kort derfra lå flere klosakse og hoveder.

Fyns Hoved

I påsken besøgte jeg Fyns Hoved, et område i Danmark jeg aldrig har besøgt før. Da jeg har familie i Jylland, har Fyn det ofte med at være en ø, jeg bare kører hen over på vejen til et andet mål, så det var rigtig godt endelig at udforske naturen på Fyn lidt nærmere. Fyns Hoved består mange steder af smukke ler klinter eller skranter med stenede stranden neden for. Der er en tre kilometer lang vandrerute rundt på selve Fyns Hoved, som absolut kan anbefales. Her kommer man op og ser flotte udsigtspunkter, og ifølge brochuren er der mulighed for at se marsvin ude i vandet, dem så jeg dog ikke. Man får også set klinten på nært hold, og jeg syntes det føltes højere end den nok var, da jeg stod helt ude ved kanten og kiggede ned på stranden mens den kraftige vind blæste ind i mit ansigt. I vandet lige ud fra kysten og svævende rundt om en, kan man opleve et væld af fugle, blandt andet æderfugle, skalleslugere og diverse måger.

Lige øst for selve Fyns Hoved ligger en tange “Tornen” som strækker sig ud i vandet, og mod vest. Denne tange af stenstrand har skabt en lagunen på indersiden, som er et ret beskyttet og lavvandet område. Gennem tiden er sandet blevet skubbet rundt, og der blevet dannet strandengsarealer på indersiden af Tornen, som nu huser et rigt fugleliv. Området er lukket for offentlig adgang fra første april og til en gang sent på sommeren af hensyn til ynglene fugle. Da påsken lå tidligt i år var der stadig adgang på Tornen da jeg var der, og det var en virkelig smuk gåtur derud. Og ikke nok med det, på stranden på vejen derud observerede jeg pludselig en hugorm, der lå på stenene og forsøgte at få lidt varme af den tidlige forårssol. Jeg havde min 70-200 med, så den brugte jeg til at tage et par billeder af slangen. Men dette var et af de få øjeblikke, hvor jeg ønskede jeg havde haft en lidt større tele i tasken.

Sne, tåge og rimfrost

I uge 9 pakkede jeg bilen og kørte sammen med familien de lidt over 700 km nordpå til Orsa Grönklitt i Sverige. Dette er et sted, jeg er kommet siden jeg var barn og, som altid bringer gode minder frem. Det blev en uge med sne, tåge, rimfrost og tøvejr. Igen i år valgte jeg langrendskiene til at komme rundt og se landskabet med kamera udstyr i rygsækken. Når jeg tager billeder i et snedækket landskab, overeksponerer jeg omkring et helt blændetrin. Kameraets autoeksponering vil sigte efter 15% gråt i hele billedet, og hvis man ikke kompensere for dette i et meget lyst snedækket landskab, vil sneen se grålig og kedelig ud, og billederne vil virke for mørke.

Jeg var så heldig at det var tåget flere formiddage i løbet af ugen, så det var perfekt fotovejr. Tåge i et snedækket landskab er helt specielt. Under disse betingelser er det muligt at tage billeder, hvor horisonten helt eller delvist forsvinder. Alt ud over det primære motiv bliver hvidt, og former og kontraster træder frem i et nærmest grafisk udtryk. Her har jeg taget et billedet af et par enkle træer, jeg syntes var flotte. Det største træ er dækket med lav både på stammen og ude på spidserne af de små grene, hvilket næsten får det til at ligne blade, der blæser i vinden. Træet nærmest står og beskytter og omkranser det lille grantræ til højre.

Når tågen indhyller landskabet er det perfekt at eksperimentere med lange lukkertider og bevægelse af kameraet. Et af resultaterne kan ses på det nedenstående billede. Jeg fandt en samling af træer, jeg jeg godt kunne lide, og indstillede lukkertiden til 1/15 sekund. Derefter tog jeg en række billeder mens jeg tiltede kameraet op og ned. En del af billederne er lige til at kassere, da der enten manglede toppen eller bunden af træerne. Men dette her kunne jeg godt lide. Når jeg ser billedet, kommer jeg til at tænke på spøgelses træer. Nok delvist på grund af det uskarpe og lidt drømmende udtryk i billedet. Men måske også fordi nogle af træerne kunne være døde. Der ikke er mange nåle at se, og flere af stammer virker meget nøgne, som om de sprøde sidegrene er knækket af i et blæsevejr på et tidspunkt.

En enkelt morgen var landskabet anderledes og som fortryllet. Der var rimfrost på alle træer og buske. Hvert eneste træ var dækket af de fineste små iskrystaller, som gav dem alle et helt eventyrligt og hvidligt udseende. Nåletræerne på billedet her ser nærmest uvirkelige ud, så lyse som de fremstår. Landskabet så næsten sort/hvidt ud, men på billedet lyser de rød-brunlige træstammer op, og viser med alt tydelighed, at der er tale om et farvebillede.

Det var fantastisk at bevæge sig rundt i dette snedækkede og tågeindhyllede myrlandskab i en uges tid. Jeg nød turene på ski, og var selv glad for de billeder jeg fik med hjem.

Vinterskred ved Møns Klint

I løbet af denne vintersæson har der været tre ret store skred ved Møns Klint. I januar skete de første to skred ved Sommerspirpynten og Forchhammers Pynt. Skredet ved Sommerspirpynten var det største i 17 år, og det har skabt en halvø af kridt og mudder, der breder sig circa 200 meter i vandet. Noget af denne halvø ses på billedet her. Stranden er helt hvid at se ned på, og der er dannet mindre turkise søer i halvøen. Der er også faldet træer med ned fra klinten. Nogle af disse er landet så de ser ud som om de står op, mens andre ligger på stranden eller i vandet. Da jeg var der, var der massevis af skarver på den lyse strand, og enkelte af dem svømmede rundt i den turkise sø. Farverne fik det hele til at minde om et tropisk ø paradis, hvor fuglene var strand- og badegæster.

I februar skete der så endnu et nyt stort skred, denne gang mellem Freuchens Pynt og Græderen. Efter at havde hørt om dette tredje skred besluttede jeg besøge klinten. Det var heldigvis en dag med smukt vejr, og det var utrolig flot at gå oppe i klinteskoven mellem de nøgne bøgetræer og se ned på skredene. Det smukkeste af det hele var dog næsten farven på vandet. På grund af skredene er en masse kalk og mudder opløst eller opslæmmet i vandet, og dette giver det en helt utrolig smuk turkis farve. Helt inde ved land er vandet mest mælket og lysest, og derefter er der en gradueret overgang til mørkere turkis og til sidst blå. Jeg brugte meget tid på at fotografere vandet, og her ses det med et af de nøgne bøgetræer i forgrunden.

En (u)sandsynlig våd vinter

Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Det har regnet og regnet og regnet denne vinter. Der har været perioder med frost og lidt sne, men mest af alt har det bare været vådt. Jorden er totalt mættet af vand, og alle småsøer er gået over deres breder. Skovstier står ligeledes under vand, og en masse nye vandhuller er dukket op. I januar og februar i år er der faldet 20-30 millimeter extra vand i forhold til de sidste 30 års gennemsnit. Det er meget, når normalen for februar ligger på 50 mm, og måneden er ikke slut endnu. En cykeltunnel her i Farum har ligeledes været oversvømmet fem gange i løbet af vinter sæsonen, og her i sidste omgang har den nu været under vand i over to uger.

Jeg har været ude og fotografere flere gange i både sne og vand, men i sidste uge var der en eftermiddag med perfekte forhold, en tæt tåge havde nemlig lagt sig over området. Jeg nåede ud en kort tur omkring solnedgang, og gik rundt mellem træerne i den lille skov, som ligger tæt på hvor jeg bor. Men skoven var ikke som den plejer. Jeg havde heldigvis taget gummistøvler på, for alt stod under vand. Det var nærmest, som at bevæge sig rundt i cypres skovene i det sydlige USA. Træernes nøgne stammer blev reflekteret i vandoverfladen samtidig med at dråber dryppede omkring mig fra de våde trætoppe. Det var en utrolig smukt syn at gå rundt denne eftermiddag.

Men jeg spekulerer på hvad der mon kommer til at ske med alt dette vand. Måske er dette bare den nye normal. 2023 var det vådeste år der er målt siden 1874, og 2024 er startet i sammen stil.

Hjerte og stjerner

Fredag aften sneede det i Farum, og natten til lørdag var det frost vejr, og vinden blæste kraftigt. Det var ikke bidende koldt, men nok til at sø overfladerne blev dækket af en smule is og sne. Lørdag morgen stod jeg op til et hvidt landskab, men det var tøvejr så jeg viste at sneen ikke ville holde længe. Et snedækket landskab er altid en god mulighed for at flyve en tur med dronen, da det tilføjer noget kontrast i landskabet, som ellers ofte ser brunt ud på denne årstid. Jeg gik en tur over til den lille lokale skov, og satte dronen op. Der var stadig en del vind, og dronen kom med advarslen om kraftig vind ret hurtigt. Jeg ville dog gerne nå at se hvordan hjertesøen så ud, så jeg fløj ind over træerne og op mod søen. Vinden hev i dronen, så billedet på skærmen hakkede frem og tilbage. Men det lykkedes mig at få et par billeder af søen inden jeg landede dronen igen.

Jeg tror det er tredje gang jeg har fotograferet hjertesøen med sne og is i denne vintersæson. Hver gang har den set forskellig ud. Denne morgen havde søen et fantastisk stjernemønster med lyse og mørke områder udenom. Stjernemønstrene dannes, når et hul i en nylig frossen sø tillader vandet at svulme op nedefra og sprede sig over den is- og snedækkede overflade. Dette efterlader mørke huller med “fingre” af smeltet is, som ofte ligner stjerner. Det er et fascinerende fænomen og et perfekt fotomotiv.

Efter at have set “søstjernerne” med dronen gik jeg hjem og hentede det almindelige kamera. Jeg ville også prøve at fotografere dem fra lidt tættere på. Jeg fandt et par sorte stjerne huller, der for mig mere lignede oldtids skeletter af fisk i isen, men måske ser du noget andet.

Fuldmåne og blæsevejr

Det er ikke blevet til så mange solopgangsture på det sidste, men i juleferien lykkedes det at komme afsted, til hvad der blev en smuk morgen med fuldmåne og blæsevejr ved Tisvildeleje strand.

Bølgernes brusen mod stranden mødte mine øregange da jeg åbnede bildøren. Jeg stod ud, tog en extra dunjakke på under skallen og gik ned mod vandet med stativet i hånden og kameratasken på ryggen. Det var begyndt at blive lyst. I klart vejr, har jeg nogle gange oplevet at selve solopgangen ikke har de flotteste farver, men til gengæld kan himlen farves i smukke sarte nuancer i den modsatte retning. Det var netop hvad der skete denne morgen ud over Kattegat, samtidig med en imponerende fuldmåne hang over vandet og horisonten. Til at starte med var horisonten lyserød og måske lidt lilla, men som solopgangen kom nærmere blev farverne varmere og kraftigere, og det hele blev gult og orange.

Første billede er taget med en vidvinkel på 33 mm (med 24-105 objektiv). Jeg valgte bølgernes bevægelse ind og ud på stranden som forgrund, mens mellemgrunden er bølgerne der bryder lænegere ude i vandet. En vidvinkel tillod mig at fange alt dette, men det resulterer i at månen kun fyldte en ganske lille det af baggrunden oppe på himlen. Andet billede er taget på 143 mm (med en 70-200 tele zoom), og her har månen en mere fremtrædende rolle i billedet. Men til gengæld var det ikke ikke muligt at få så meget af omgivelser med. Her valgte jeg at fokusere på lagene af bølger der rullede ind mod stranden.

Is motiver

Sneen og isen er så småt ved at smelte her i Farum. Det har regnet i weekenden, og det har været plus grader det meste af tiden. Men inden Frøken tø kom, nåede jeg ud at fotografere isen, og de former der opstod i og omkring den.

Første billede ligner næsten en nattehimmel med stjerner af forskellige slags. Isen har flere blå nuancer, der kunne ligne en nattehimmel, og rimfrost og sne har dannet stjerner i forskellige størrelser. De to store stjerner er dannet rundt om små planterrester der stikker op af isen, og små snedrys er spredt ud over isen, hvilket får mig til at tænke på stjerner, der er meget langt væk.

På grundt af den høje vandstand inden frosten kom, har mange skovstier og normalt tørre områder rundt om søer og vandløb stået under vand. Men da frosten kom, har det her resulteret i, at en lille grøn plante er blevet fanget i isen.

Andre steder har store luft bobler skabt former og forskellige nuancer i isen. Det er som en skattejagt efter mønstre og interessante kompositioner, i en miljø som ikke så ofte findes i Danmark. Parallelle, konvergerende og divergerende linjer med stor kontrast samt sprækker i isen skabte denne sidste komposition.

Vinterlandskab i fugleperspektiv

Snestorm og kulde ramte Danmark i løbet af denne uge. Ugen startede egentlig meget våd, og mange steder i Farum stod vandet i søer og tunneller meget højt. Tunellen under Frederiksborg vej, som min datter benytter på vej til skole, var for anden eller tredje gang denne vintersæson oversvømmet. Men onsdag morgen lå den første sne i haven. Hele onsdag og torsdag sneede det mens temperaturen faldt støt. Stormen blæste over landet, og sneen føj og lavede store driver mange steder. Endelig blev det weekend, og jeg fik tid til at komme ud of fotografere. Jeg sendte dronen op lidt forskellige steder her tæt på hvor jeg bor, og fik nogle interessante og anderledes billeder med hjem.

I skoven et par minutters gang fra hvor jeg bor, opdagede jeg en hjerte-sø. Om den altid er hjerteformet ved jeg faktisk ikke, det kan også være den høje vandstand som har fået søen til at udvide sig. Mange andre steder i området er stier under vand, og træernes rødder står og sopper under isen.

En anden skovsø en lidt lænegere væk havde en masse mønstre i isen. Da jeg gik rundt om søen, kunne jeg ikke se nogle af mønstrene, men det er helt fantastisk hvad dronen pludselig kan se ovenfra. Også her var søerne flere steder gået over brederne, og de normale stier var dækket med tyk og nogle steder tynd is. Jeg måtte mase mig gennem nøgent krat flere steder for at kunne gå rundt om søerne.

Endelig var jeg en tur i Lynge krusgrav i formiddag, hvor de tre søer næsten er dækket med is. Ude i midten af den ene sø er der en lille nu oversvømmet ø, og rundt om denne ø er der en våge i isen hvor mange fugle havde samlet sig. Der var både ænder og måger og sikkert også andre fugle i og omkring vågen.